Billedsprog
Udskrift i pdf
 
     


Billedsprog er genkendelige sproglige figurer.

 

Når vi taler om figurer i stilistisk forstand, forstår vi det umiddelbart som nogle genkendelige former i sproget, der appellerer til vores følelser og intellekt. En særlig gruppe af figurer har med billedsprog at gøre og kaldes for troper.

      Ved troper forstår vi altså en bestemt form for billedsprog, der spiller på paralleliseringer af et realplan og et billedplan. Ordenes udtryk og indhold sættes i nyt spil med hinanden og tvinger læseren til at se det beskrevne i nyt lys.

     

Her er de systematiseret med den enkleste direkte sammenligning først og allegoriens totale symbolik som den mest udviklede form for billed­sprog sidst. Hyperbel, litote og eufemisme er tre særlige omskrivnings­former til overdrivelse, underdrivelse og forskønnelse.

 

·        Sammenligning

·        Metafor (klichéer og ordsprog)

·        Besjæling (personifikation)

·        Allegori

·        Hyperbel

·        Litote

·        Eufemisme

Sammenligning
Ved sammenligning er sammenhængen mellem realplan og billedplan åbenlys, enten ved udtryk som: “Det ligner en …” “Det virker som om …” og ofte er det reelle og billedet bundet sammen af som eller som om.

      Se fx beskrivelse af den træge ballonfærd i Soltårnet, MikroScoop 1, side 10: „Den hang fuldstændig stille i de gule skyer, som om den var pakket ind i bomuld …”

Metafor
Billedsprog uden sammenligningens som og som om. Metaforen står i stedet for det reale element: „Der er flaskehalsproblemer på motorvejene” og „Klap lige hesten”.

Ildfluer, MikroScoop 1, side 21: „ Ildfluer/i natten/oplyste/rumskibe/

i mini-/størrelse”

 

Man kan kalde klicheer og ordsprog for uproduktive eller døde meta­fo­rer. De er uproduktive i den forstand, at de er umiddelbart billed­dan­nen­de uden at aktivere læserens intellekt i samme grad som ægte meta­forer.

      Klicheen er et udtryk, som engang var slående, men som er for­tærsk­et af for ofte brug. Eksempler: “Det er svært at plukke håret af en skal­det.” og “Kun fantasien sætter grænser.”

      Ordsprog gengives ofte som vise ord fra en svunden tid – noget al­mengyldigt.

      Både klicheer og ordsprog karakteriserer afsenderen snarere end at formidle selve budskabet.

 

Besjæling
At give døde ting en sjæl, altså liv, kaldes besjæling. Drejer det sig om, at abstrakte fænomener (lykken, fædrelandet) får liv, taler vi om per­soni­fikation. I praksis er forskellen lille. Besjæling og personifikation kan ses som en slags metaforer, idet levendegørelsen bygger på et parallel­forhold mellem det reale (menneskelige) og det billedgjorte – legetøjet i H.C. An­der­sens eventyr Kærestefolkene for eksempel.

 

H.C. Andersen besjælede mange ting i sine eventyr, og da det var kende­tegn­en­de for romantikkens forfattere, at de mente, at én og samme ånd gennemstrømmede alt levende og dødt, finder vi mange personifikationer og besjælinger hos dem.

      Et eksempel på besjæling finder vi i Louis Jensens Historie nummer 206, MikroScoop 1, side 23.

 

Allegori
Allegori kommer af det græske ord allegorein, at sige noget andet, og i de allegoriske fortællinger som dyrefabler, lignelser, legender og parabler er der ingen klar forbindelse mellem realplanet og billedplanet. Man kan sige, at allegorien består af en række symbolelementer, hvor forbindelsen til realplaner først afdækkes i forståelsen af sammenhæng og fortolk­ning.

      George Orwells roman Kammerat Napoleon (1947) er et godt eksem­pel på en allegorisk fortælling. Ligeledes har Soltårnet, Forsvindings­cre­me og Himmelspejlet i MikroScoop 1 allegoriske træk.

 

Det, at to verdener kan forstås som parallelle symboliserede og symbo­li­se­rende, finder vi i lyrikkens verden udtrykt i begrebet synæstesi, nemlig når associative indtryk fra et sanseområde bruges som beskrivelse i et andet sanseområde.

 

Målgruppen for MikroScoop vil naturligvis have svært ved at opfatte denne figur, men et eksempel på det finder vi i Sjælen marineret af Benny Andersen, Scoop 5, side 47.

 

Hyperbel og Litote

Hyperblen – overdrivelsen – er ofte brugt i barokdigte, nationalhymner og festsange (“Mor er den bedste i verden”). Også i hverdagssproget indgår hyperbler: “Det er det dummeste, jeg endnu har hørt”, “Jamen, har man nogensinde set noget lignende?”

      I humor indgår hyperblen ofte som et kompositorisk element: det at man går til den yderste grænse – og over den. I MikroScoop 1 ser vi det i Forsvindingscreme, side 29 og i Rumvæsener, findes de?, side 51.

 

Litoten – underdrivelsen – er en ligeså naturlig del af hverdagssproget: “Det er ikke så ringe endda” og “Det er rimelig varmt”.

 

Underdrivelse indgår også i ironi og den ironiske distance i Da far viste mig verdensaltet, MikroScoop 1, side 47:

„ – Kan du se det? spurgte far.

Og jeg så det, selv om det næsten var mørkt.

Jeg så en snegl fra verdensaltet. Den krøb på en sten.”

 

Eufemisme
Forskønnende eller formildende omskrivning fx i forbindelse med døden: “sovet ind” eller i forbindelse med skatteudskrivninger: “grønne afgifter” og når vi bander og siger: “Av, for Søren” i stedet for Satan.

 

Find mere om lyriske virkemidler i Scoops elektroniske Værktøjskasse i menuen Faglige stikord